© 2023 by NOMAD ON THE ROAD. Proudly created with Wix.com

  • b-facebook
  • Twitter Round
  • Instagram Black Round

Min egen frie røv

July 2, 2017



For længe siden blev jeg bebrejdet, at jeg i en fjernsynsudsendelse blev præsenteret som en kvinde, der havde hjulpet muslimske kvinder i deres frigørelseskamp. En lidt forfejlet præsentation, men folk, der kender mig ved, jeg har arbejdet politisk for kvindesagen SAMMEN med muslimske kvinder og ikke FOR muslimske kvinder.
Det blev alligevel udlagt som, at jeg ville eje de muslimske kvinders røve, og kun anklager “brune” mænd, alias muslimske, for kvindeundertrykkelse.


For lige at få den på plads, så har jeg tidligere skrevet om sexisme på 180 grader, hvor jeg jo så gik efter de hvide mænd.
Ok, kan vi så få henholdsvis de brune og hvide røve til at lukke et øjeblik, så der kan læses med de næste 5 min.


Kvinder og mænd, der bor her i Danmark, er en del af vores alle sammens kultur. Det kan ingen vel være uenige i. Vi påvirker alle sammen hinanden og påvirker det eksisterende samfund, så samfundet udvikles og ændres sammen med de mennesker, der bor og lever i det. Vores kultur ændrer sig takt med samfundet ændrer sig.


Nogle forsøger at få samfundet drejet hen i en bestemt retning, andre at få nogle værdier italesat og spredt, og igen andre, der kæmper for, at samfundet og dermed vores kultur forbliver uforanderlig.
Sådan er demokrati og sådan har det altid været, så længe vi har haft et frit demokrati.


At nogle, politiske, etniske og religiøse grupper i samfundet så forlanger, at “hvide” ikke må diskutere kvindeundertrykkende kulturer, fordi de er “hvide”, vidner om, at netop disse borgere jo slet ikke betragter os alle som ligeværdige borgere. De skelner mellem de “brune” og de “hvide”, altså “dem og os” begrebet. For selvfølgelig skal vi da blande os i vores alle sammens kultur, normer og adfærd, uanset om kulturen findes hos os selv gammeldanskerne, de etniske minoriteter eller i de religiøse minoriteter. For gør vi ikke det, så risikerer vi jo, at vi udvikler en kultur, der ikke er forenlig med frihed, ligestilling og ligeværdighed. Og de værdier mener jeg, der skal kæmpes for.


Jeg er bedøvende ligeglad med etnicitet, tro og kultur, men jeg er ikke ligeglad med, hvordan mit samfund udvikler sig.
Jeg kæmper for et frit samfund, frie kvinder og mænd. Et frit samfund, der udviser solidaritet med dem, der ikke har personlig frihed og selvbestemmelse. Jeg kæmper imod undertrykkende kulturer, strukturer, normer og adfærd. Kulturen kan være nok så meget “muslimsk konservativ”, eller nok så meget gammeldansk reaktionært, eller nok så meget mande- eller kvindechauvinistisk, det ændrer ikke på, at de skal mødes med modstand. De påvirker jo morgensdagens samfund og dermed kulturen.


Min egen fri røv skal ingen forsøge at lukke, så ved I det.
2015

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

RECENT POSTS:
SEARCH BY TAGS:
Please reload

February 28, 2018

Please reload