© 2023 by NOMAD ON THE ROAD. Proudly created with Wix.com

  • b-facebook
  • Twitter Round
  • Instagram Black Round

Gud sidder på venusbjerget og holder øje.

July 6, 2017

 

 

 

 

 

Selvom Jeg har ihvertfald aldrig set en nogen gud sidde der i løbet af de 40 år, jeg har været jordemoder.


Han er nok mere inde i folks hoveder, og hans budskaber kommer ud af munden på dem, der mener at kende ham og mener, de kan sætte regler for menneskers liv og færden fra vugge til død.


I dag hørte jeg den første af flere udsendelser om Koranskolen på P1 med vært Christoffer Emil Bruun og gæst Jon Stephensen med koranlærer muftien, Imran Bin Munir Husayna. Muftien har en akademisk uddannelse i islam fra Københavns universitet.


Fuldstændig ufarligt og vel egentlig udmærket at sende udsendelser om islamisk lære, når vi er vant til halvstuderede røvere og selvstuderede fanatikere, der strør om sig med afsindige påstande. 
Lad os bare få den ægte vare ud i æteren. 


For mig handler det om mine rettigheder og altså kvinderettighederne, eller manglen på samme i islam, der gør, at jeg er meget kritisk overfor bogstavtro islam, fordi den sætter meget snævre regler for, hvordan jeg som kvinde må opføre mig, og hvordan jeg vil leve mit liv. 


Nu er jeg ikke muslim, men selvfølgelig vil troende muslimer sætte deres præg på samfundet, og i betragtning af, hvor "ung" og "sårbar" kvinders ligestilling stadig er, set i historisk perspektiv, så skal vi passe meget på, hvis vi ikke pludselig igen skal have færre rettigheder, blot fordi vi er født med et venusbjerg.

 

Meget af udsendelsen handlede om at leve sammen med forskellige religioner, og hvad islam er for en størrelse.

Om terror er islam eller om terror ikke er islam. Det kan diskuteres, selvom de onde passager står i Koranen, så er der uenighed, om de må bruges til at slå uskyldige ihjel, eller om de ikke må. 
Muftien svarede på et spørgsmål om TV2's dokumentar om Moskeernes bag Sløret, og sagde at TV2 bevidst havde manipuleret med imamernes ord.

 

Jon Stephensen spørger på et tidspunkt om ægteskab mellem kristne og muslimer. Pludselig blev muftiens forklaring på, hvorfor det ikke kan lade sig gøre, uklar og rodet, og vi fik ikke noget svar, der var til at forstå.

Muftien sagde, at man godt kan være venner, men ikke ægtefolk, fordi man ikke unødig skulle skabe konflikter i forhold til samlivet og i forhold til børnene.... Hvad det så end betyder. 


Da de til sidst spurgte muftien om, hvad han ønskede sig om 10 år, handlede det mere om, at medierne ikke måtte være kritiske overfor islam, end han gerne så, at blandede ægteskaber, hvor den ene var kristen, kunne blive en realitet. 
Ergo ønsker han ikke at ændre på den regel. Det viser således, at en af de allerstørste forhindringer i at leve sammen i fællesskab ikke kan lade sig gøre på lige betingelser, fordi han ikke vil velsigne ægteskaber mellem en kristen, en ateist med en muslim. 

 

Koranskole udsendelsen er således noget af skuffelse, fordi man fik de allerede kendte svar, man på forhånd vidste ville blive leveret.
Endnu en mufti, der slet ikke ønsker det ægteskabelige fællesskab mellem muslimer og kristne/ateister eller ønsker selvkritik i forhold til egen religion. 


Vi kom således ikke videre og kom i det hele taget ikke nogen steder, hen her i den første udsendelse af Koranskolen. 
Den dag en mufti eller imam kan sidde og forholde sig kritisk til tekster i deres hellige skrifter, fordi de er utidssvarende, den dag kan vi se ægte integration og fællesskab.

 
Så endnu sidder der åbenbart en gud på venusbjerget, selvom jeg ved gud aldrig har set ham!

 

 








 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

RECENT POSTS:
SEARCH BY TAGS:
Please reload

February 28, 2018

Please reload