Er der fri kærlighed og fri sex i islam?

October 3, 2017

 

Når jeg træder ind i en guds hus er det på deres præmisser. Jeg kan mene, de forkynder deres tro elendigt, eller jeg kan mene, de er gode forkyndere. Vel og mærke derfra, hvor de henter deres tro. 

 
Jeg følte, de gjorde det godt i Mariam Moskeen. Der herskede en varm kvindevenlig atmosfære. Derfor blev jeg støttemedlem, fordi de INDENFOR islam ville gøre det bedre og nemmere at være en fri kvinde under islams strenge seksuelle regler. Set med mine ligestillingbriller.

Det er så ikke det samme, som når vi agerer ude i samfundet, hvor vi ikke skal have hverken den ene eller anden religion til at stå over nogen af vores love og værdier. Her skal der herske en total sekulær lovgivning og praksis, der på intet tidspunkt leder tanken hen på, om en guds regler hersker eller ej. 

Det er forskellen, eller burde være forskellen, mellem guds forkyndere, deres menigheder og så os, der ude i samfundet kæmper for kvinder og mænds lige muligheder for juridisk, økonomisk, seksuel og social lige stilling. 

Denne underlige og i mine øjne højst uheldige sammenblanding af religiøse regler og elementære humanistiske menneskerettigheder, er der godt nok mange, der i disse år kløjs voldsomt i. 

Et af de mest tydelige eksempler på, hvordan kvindeorganisationer kløjs fuldstændig i denne sammenblanding, sås ved Kvinfo's 8. marts arrangement, hvor 1000 kvinder hujede og klappede af islamiske feminister med hijab, der i en islamisk kontekst fortalte om, hvordan de selv arbejdede med kvindesagen. 
Fint nok, men hvorfor spurgte man ikke kvinderne, hvilke religiøse regler, de levede under?
Hvorfor spurgte man dem ikke, om de gik ind for de samme juridiske, økonomiske, seksuelle og sociale værdier, som den danske lov beskriver?

Nej, for så ville man jo få at vide, at de var religiøse og altså fulgte de religiøse regler, i større eller mindre grad, som deres religion påbød dem. 
Det må man formode, hvis kvinderne bærer hijab. 

De fleste kristne foreninger har sekulariseret deres virke, så den antager en ren humanistisk profil.   Så kan der pågå en en diskussion om, at de humanistiske regler netop er en del af de kristne værdier. Den diskussion vil jeg lade andre om at tage. Under alle omstændigheder bør alle foreninger, der har en religiøs overbygning, stå på mål for relevante spørgsmål. 

 

Igennem adskillige år var jeg mere eller mindre involveret i den nydanske kvindekamp. Herom kan man læse i bogen, Frihedsfeministen.
I den forbindelse har jeg selvfølgelig været i kontakt, også meget tæt kontakt, med kvinder, der var midt i æresrelaterede konflikter og underlagt begrebet Social Kontrol.

Når jeg anbefalede kvinderne at sige til deres brødre og/eller forældre, at det sådan set ikke ragede dem, hvordan voksne døtre og søstre ønskede at leve deres liv, blev jeg belært om, at det kunne de ikke bare sige. 
Når jeg spurgte dem, hvorfor de ikke kunne det, blev jeg belært om islams regler om jomfruelighed, anstændighed og familiesammenhold, og derfor passede man godt på kvinderne. De kulturreligiøse sagde, de var deres ære, så længe de opførte sig jomfrueligt, men skadede hele familien, hvis de dyrkede den fri kærlighed.


Jeg protesterede selvfølgelig imod disse kulturreligiøse regler, fordi vi her i landet jo netop har sekulære ligestillede seksuelle love. Men det hjalp ikke, fordi jeg blev belært om, at sådan var det ikke i muslimske familier.

Til sidst måtte jeg jo så indrømme, at uanset hvordan jeg forsøgte at smyge problematikken udenom islam, bragte de selv islam op som den grundlæggende årsag til, at de ikke kunne have fri sex og kærester, som de havde lyst. 

 

Derfor er spørgsmålet jo så, om Exitcirklen lever op til vores sekulære love om fri seksualitet for muslimske kvinder og mænd.
Når en kvinde beder om hjælp imod æresrelaterede konflikter og social kontrol, vil Exitcirklen da rådgive hende om, at hun kan da bare tage sig alle de kærester, og have al den sex, hun har lyst til, gå hvorhen og hvornår hun vil, fordi sådan er vores sekulære love?
Gør hun det, er hun jo fri af den sociale kontrol. Med andre ord er hun sin egen kvinde med magt over sin egen krop og seksualitet.

Jeg har aldrig kunne give den anbefaling i de år, jeg var involveret i de muslimske miljøer, fordi jeg blev stoppet undervejs og netop belært om, at det gik ikke i muslimske familier. 

Faktisk endte det jo med, at jeg  opgav, fordi jeg åbenbart ikke forstod problematikken i de muslimske miljøer og islamiske kvinde- og ægteskabsregler. 

Derfor er mit umiddelbare spørgsmål til Exitcirklen i forbindelsen med statsstøtten, om de siger til de æresramte og socialt kontrollerede muslimske kvinder, at de selvfølgelig har ret til fri kærlighed og fri sex , når Exitcirklen nu siger, at de ikke blander religion ind i deres virke.  

 
Og hvad vil imamen og muslimen svare disse kvinder?
  
Må man have fri kærlighed og fri sex, hvis man er muslim?


Det må da være et af de vigtigste spørgsmål, vi skal have svar på, hvis islam slet ikke spiller en rolle for rådgivningen.

 







 


 
 










 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

RECENT POSTS:
SEARCH BY TAGS:
Please reload

February 28, 2018

Please reload

© 2023 by NOMAD ON THE ROAD. Proudly created with Wix.com

  • b-facebook
  • Twitter Round
  • Instagram Black Round