Anmeldelse af bogen "Islams offentlige Hemmeligheder" af Jaleh Tavakoli

November 20, 2018

 

 



Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er den meget objektive boganmelder.
Men jeg gør et forsøg. 

 

Jeg kender forfatteren Jaleh Tavakoli vældig godt, og engang var hun en af flere etniske minoritetskvinder på besøg en eftermiddag for mange år siden, hvor jeg følte hele verden var i min stue. Dejligt minde.

 

Siden har vi været rigtig gode venner. 


Jaleh har nu skrevet en bog om islam og får alt det ud, hun mener, alle bør vide i hele Danmark.


Det bedste ved Jaleh er, udover hendes andre dejlige egenskaber, at hun er ærlig, kritisk, ligefrem og modig på en positiv og menneskevenlig måde.


Det gennemsyrer også denne meget islamkritiske bog, fordi den er ikke muslimfjendtlig.

Hun råber op om alt det, som mange ikke ser, hører og læser, eller især forstår.

Hun forsøger med al magt at fortælle, at religionen islam ikke er ufarlig, hvis den dyrkes bogstavtro og politisk. 


Selve bogen synes jeg desværre er en smule rodet i sin opbygning.

Jeg savner f.eks. Jalehs opdeling af "muslimer" meget længere fremme i bogen og ikke først på side 102. 

Jeg ville nemmere have kunne følge med i, hvem hun skriver om, når hun nævner de mere radikale muslimer og deres støtter og modstandere.

Bogen burde være delt mere emneagtigt og overskueligt op, så det ikke er så svært at finde vigtige passager frem igen.

 
Jaleh har opfundet et nyt ord, Mainstream islam, som i min optik er islamismen, hvilket hun også med jævne mellemrum kalder den. 


Bogen beskæftiger sig hovedsageligt med jihadister eller potentielle jihadister. Altså som jeg forstår det, de militante islamister. 


Bogen har mange billeder af Facebooktråde og Facebookopslag, hvor man selv kan læse med, når muslimer og islamister skriver kommentarer og opslag.


Der er kun 1 afsnit om kvinder i islam, hvilket er alt for lidt efter min mening. 


Jeg kunne ønske mig, at bogen i højere grad beskæftigede sig med disse sammenhænge mellem tro og politik i islam(ismen), og hvordan den påvirker kvindesynet, både på muslimske kvinder, men også på ikke-muslimske kvinder.

 

Det ville også have været relevant at læse mere om, hvilken indflydelse islamiske organisationer har på samfundet, og hvor stor deres indflydelse er.


Det er ikke uforståeligt, at bogen forholder sig til den islamisme, der kan ende i terror. Og slet ikke, fordi Jaleh selv har oplevet terrorangrebet i København. Jeg mener bare det fylder meget og FOR meget, når det er en bog om islam.


Reaktionerne på bogen og/eller anmeldelserne af bogen udebliver desværre.

 

Om det skyldes Jaleh's barske udmelding om babysex i islam, der blev talt meget om og ikke mindst kritiseret voldsomt, kan jeg kun gisne om. For Jaleh henviste også til jødernes hellige skrifter, der sagde det samme. Men den udmelding var der ingen, der blev forarget over. 


Der er så mange gode og reflekterende betragtninger i bogen, som bør læses af alle, der beskæftiger sig med muslimske borgere og herunder deres religion islam på godt og ondt.  

 
Hele bogen, eller Jalehs mission med bogen, går ud på at appellere til reformation af islam, fordi en bogstavtro fortolkning af Koranen og især haditherne kan være farlige for alle os andre og i sin yderste konsekvens føre til terror med begrundelsen i religionen. Det er ret skræmmende.

 

Køb bogen, også selvom den er lidt rodet at læse. 

Den indeholder så vigtige budskaber, der netop ikke er hverken hadefulde eller ekskluderende. Budskaberne er en konstatering af, hvad Mainstream islam eller islamisme er, og den viden bør især uvidende, godtroende politikere og embedsansatte tilegne sig. 











 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

RECENT POSTS:
SEARCH BY TAGS:
Please reload

February 28, 2018

Please reload

© 2023 by NOMAD ON THE ROAD. Proudly created with Wix.com

  • b-facebook
  • Twitter Round
  • Instagram Black Round